Med mobilt bredbånd kan man nemt og hurtigt komme på nettet, uanset om man er der hjemme eller på farten. Mobilt bredbånd er kendetegnet ved, at man har et begrænset antal GB data, man må benytte hver måned. I modsætning til almindeligt bredbånd, er der altså en begrænsning i forhold til både hastighed og mængden af GB. På den anden side får man meget mere fleksibilitet med mobilt bredbånd, da det nemt kan bruges, hvor end man befinder sig i Danmark. Der kan altså både være fordele og ulemper ved mobilt bredbånd.

Hvad er mobilt bredbånd?

Helt konkret er mobilt bredbånd, som navnet hentyder til, bredbånd som er mobilt og dermed noget man kan tage med sig på farten. Mobilt bredbånd er overordnet set kendetegnet ved, at man har et loft på, hvor mange GB data man må bruge om måneden. Overskrider man den grænse af GB, som man har tilkøbt, så vil hastigheden blive sat ned. Antallet af GB man har til rådighed hver måned afhænger meget af, hvilket abonnement man vælger at tegne. Man er altså nødt til at gøre op med sig selv, hvilket behov man har i forhold til data hver måned. Man bør i den forbindelse også overveje om mobilt bredbånd er den rette løsning, da almindeligt bredbånd er en langt bedre løsning, hvis man gerne vil have ubegrænset internet og en høj hastighed. Har man dog mere brug for en fleksibel løsning, hvor man kan have internetforbindelsen med sig på farten, så kan mobilt bredbånd være den perfekte løsning. Mobilt bredbånd fungerer lidt som en smartphone, der har 3G eller 4G dækning. Man skal bare koble det til sin computer via et USB-stik, hvorefter man har internetforbindelse. Man kan også vælge at købe eller finde sig en router, som er beregnet til mobilt bredbånd og derigennem få en internetforbindelse.

Når man skal have det mobile bredbånd til at fungere, skal man indsætte et lille simkort i USB-modemmet, som tilsluttes computeren. Simkortet sørger for at modemmet kan modtage internetsignalet og generer derved en internetforbindelse når modemmet tilsluttes computeren via USB-stikket. Hvis man hellere vil benytte sig af løsningen med routeren, så sætter man bare simkortet i routeren. Alternativt kan man også købe sig en router, hvor man kan tilslutte USB-modemmet direkte og på den måde komme på nettet. Fordelen ved at vælge løsningen med en router er, at flere i hjemmet kan benytte sig af internetforbindelsen.

Fordele og ulemper ved mobilt bredbånd

Først og fremmest har mobilt bredbånd den fordel, at det er nemt at tage med sig på farten. I modsætning til almindeligt bredbånd, får man altså en internetløsning, som både kan bruges i hjemmet, og når man forlader hjemmet og er på farten rundt omkring i Danmark. På den anden side skal man også være klar over at mobilt bredbånd også har nogle begrænsninger og dermed nogle ulemper. Man kan nemlig ikke bare bruge løs af data hver måned. Med mobilt bredbånd betaler man for et vist antal GB data hver måned, og der er som regel også en begrænsning i forhold til hastigheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *