TV pakker

Du kigger på tv-guiden og ser, at der kommer en god film. En film, du ikke har set i evigheder. Tiden passer perfekt. Du kan lige nå de småting, som du ikke blev helt færdige med. Men så kommer du til at se, at du ikke har den tv-kanal, som filmen vises på. Aarhh, så ærgerligt! Vil det ikke være godt lige at tjekke din tv-pakke igennem? Du kan ikke huske, hvilke kanaler du egentlig har. Så jo, det er nok en god idé!

Du har sikkert ikke ret tit din tv-pakke oppe at vende. En situation som med filmen kan få dig til det. Ellers tænker du nok ikke særlig meget over den. Det kører bare! Du ser dine favoritter, mens budgettet så småt bliver mindre. Det hænder måske, at du hvert år studser lidt over tv-brochuren, du får ind af brevsprækken. Du læser lidt i den og tænker på at gøre ved det, men længere kommer du ikke. Præcis som mange andre! Det tidspunkt, hvor vi gør mest, er faktisk under en flytning eller i forhold til et nyt budget i banken. Så popper flere spørgsmål op. Har vi brug for den tv-pakke, vi har nu? Skal vi have en mindre? Eller en større? Hvad har vi råd til?

I dag skal det være

Hvorfor vente på den årlige brochure, en flytning eller et nyt budget? Kast dig ud i din tv-pakke i dag. Gennemgå den. Er der noget, der skal ændres og i så fald hvad? Find den tv-pakke, der passer bedst til dig. Hvordan får du den bedste start i din søgen? Måske er du ikke helt klar over, hvilke kanaler der egentlig findes – for der er mange. Det kan være en god idé at kigge på en stor tv-guide på internettet eller i et blad. Her får du et godt overblik over tv-kanalerne. Lav en liste over alle de kanaler, du vil have. Bagefter kan du pille dem fra hinanden og dele dem op i to kategorier: skal have og kan have. Nogle kanaler er favoritter og kan ikke undværes. Andre kanaler kan være ønsker, som du måske alligevel zapper hurtigt forbi mange gange.

Fast eller bland-selv?

Vi bruger tit vores fjernsyn til at koble af fra hverdagens mange aktiviteter eller til at råhygge med. Derfor er vores tv-pakke vigtig for os. Indholdet skal passe til os. Vi kan faktisk sammenligne det med slik. Når du køber en slikpose, er der et fast indhold i den pose. Det samme forekommer med en fast tv-pakke, hvor du affinder dig med de kanaler, der er. I slikposen vil der være stykker, som ikke er interessante for dig. Det samme med den faste tv-pakke. Eller du kan vælge at gå til hylden med bland-selv-slik. Her kan du selv blande det slik, som du kan lide. Ikke noget med at komme hjem med kedelige stykker. Med tv-pakken blander du de kanaler, du vil have og ikke mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *