Går du med drømmen om at blive fiskehandler? Så må en uddannelse som fiskehandler være lige noget for dig. Som fiskehandler bliver du kundernes rådgiver og specialist inden for fisk. Kunderne forventer altså, at du som fiskehandler kan svare på deres spørgsmål, når de kommer ind i butikken. Din rolle som fiskehandler er derfor at formidle din viden om fisk til kunderne, og samtidig sørge for at fisken altid er frisk. Denne artikel giver dig et overblik over uddannelsen til at blive fiskehandler, og hvordan hverdagen ser ud for en fiskehandler.

Tag uddannelsen til fiskehandler

Hvis du gerne vil blive fiskehandler, skal du først tage uddannelsen til fiskehandler. Denne uddannelse er en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som tager minimum 2,8 år. Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb, hvor den afsluttende prøve vil blive tilrettelagt samt afholdt af din skole og dens samarbejdspartnere. For at kunne påbegynde uddannelsen til fiskehandler, er der dog nogle kriterier, som du skal opfylde. Først of fremmest er det et krav, at du som minimum har gået i skole i 9 år – det vil sige at du har færdiggjort folkeskolen. Skolen vil i samarbejde med dig som elev og en valgt praktikvirksomhed tilrettelægge uddannelsen, således at den er tilpasset individuelt til dig. Uddannelsen består af tre skoleperioder på Fiskeriskolen samt et praktikforløb i en selvvalgt fiske- eller specialbutik, en fiskebil, eller et supermarked der håndterer fisk. Selve hovedforløbet af uddannelsen udbydes af Fiskeriskolen i Thyborøn, men hele eller dele af grunduddannelsen kan også tages på skoler, som udbyder noget der hedder ”Mad til mennesker”.

Med en uddannelse til fiskehandler kommer du til at lære mange spændende ting. Blandt andet vil du lære om de mange forskellige, spændende fiskearter, som du skal lære at kende. Du kommer også til at få en varieret arbejdsdag, hvor du skal interagere med mange forskellige mennesker. En arbejdsdag som fiskehandler er altid fyldt med udfordringer, og er derfor aldrig kedelig. Som fiskehandler arbejder du dagligt med køb og salg af fisk, med forarbejdning, præsentation samt tilberedning af fisk og andre specialiteter. Med en uddannelse til fiskehandler kan du eksempelvis komme til at arbejde i en fiskebil, et supermarked der håndterer fisk, en specialforretning eller i restaurationsbranchen.

Hverdagen som fiskehandler

Som fiskehandler er det dit ansvar at sørge for frisk fisk til dine kunder. Derfor rager fiskehandlere ofte på auktion tidligt om morgenen, hvor de køber frisk fisk til deres butik. I butikken skal du som fiskehandler sørge for at flå, rense, skære ud samt filetere fiskene før de anrettes i køledisken. Det er dit ansvar at fisken ser flot ud i køledisken, når den er lagt på køl. Du skal samtidig også sørge for at have styr på hygiejnen. I mange tilfælde har butikker med fisk også andre varer og specialiteter såsom forskellige slags skaldyrssalater eller sushi. Her er det vigtigt at du som fiskehandler, også har viden omkring disse specialiteter. Når en kunder kommer ind i butikken, forventer vedkommende at du har styr på de varer, som du sælger. Du skal altså være kundens rådgiver og vejleder, når det kommer til fisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *