varigt vægttab

Er du ligesom mange andre træt af de ekstra kilo, der sætter sig på sidebenene efter julen? Eller ønsker du at slippe af med de overflødige kilo, inden bikinisæsonen starter? Om det blot er et par kilo, du vil af med, eller du ønsker et større vægttab, kan det være meget svært at tabe sig – og ikke mindst at holde vægten. Hvis man ønsker at opnå et varigt vægttab, er en hurtig slankekur sjældent den rigtige løsning, men man må i stedet foretage vedvarende ændringer i livsstilen, herunder omlægning af kosten samt regelmæssig motion. Hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder, sætter kalorierne sig som fedt på kroppen. Derfor er kombinationen af en nedskæring i kalorieindtag og større forbrænding vigtig, når man ønsker at tabe sig.

Sund kost

En sund kost er karakteriseret ved at spise varieret, ofte og i små mængder. For at tabe sig er det vigtigt at skære ned på antallet af kalorier ved eksempelvis at skifte kød og mejeriprodukter ud med magere alternativer med mindre fedtindhold. Derudover er det en god idé at udskifte hvidt brød og pasta, der indeholder mange kulhydrater, med fuldkornsprodukter, der indeholder vigtige og sunde fibre. Mættet fedt bør erstattes med sundt fedt i form af eksempelvis nødder og fed fisk, ligesom man bør indtage mindre mængder af salt. Desuden er det vigtigt at få 600 gram frugt og grønt om dagen. Sukker er en af de helt store syndere i forhold til overflødigt fedt på kroppen. Hvis man ønsker et vægttab, bliver man derfor nødt til at skære ned på sukkerholdige madvarer som slik, sodavand, kage og lignende, der får blodsukkeret til at stige drastisk. For at undgå de store udsving i blodsukkerniveauet og slippe for cravings, må man sørge for at spise ofte, så blodsukkeret forbliver stabilt.

Regelmæssig motion

For at øge forbrændingen og smide de overflødige kilo, skal man dyrke regelmæssig motion. Det anbefales, at man bevæger sig minimum 30 minutter om dagen, men ønsker man et vægttab, kan det være nødvendigt at motionere mere end dette for at sætte forbrændingen i gang. En kombination af cardio, altså motionsformer med høj intensitet, og styrketræning kan være god, da man på den måde både oplever et vægttab, og samtidig får en sundere og stærkere krop. I denne forbindelse er det vigtigt at huske på, at muskler vejer mere end fedt, så vægten kan godt stige, når man begynder at styrketræne. Derfor oplever man måske ikke den store ændring i tallet på vægten, men man kan tydeligt mærke på kroppen, at fedtet på sidebenene forsvinder og kroppen bliver mere stram og muskuløs. Når man har opnået det ønskede vægttab, er det vigtigt at vedligeholde den sunde livsstil for at fastholde en stabil vægt og sund krop. Der er mange fordele ved vægttab og en sund livsstil. Udover at slippe af med de uønskede kilo, kommer man i bedre form, får mere energi og bliver i bedre humør. Derudover kan man ikke mindst minimere risikoen for at få livstilssygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme og type-2-diabetes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *