Champagnens popularitet er eksploderet i de seneste år, og markedet er derved også udvidet. Der findes efterhånden så mange forskellige betegnelser og mærker, at det kan blive en uoverskuelig opgave at finde den rigtige champagne i junglen af muligheder. Har man været på udkig efter champagner, har man garanteret også stødt på ordet ”brut”. Betegnelsen brut er ikke et mærke eller dækker over en champagne fra et bestemt område, men er derimod bestemmende for champagnens tørhedsgrad. Tørhedsgraden er et udtryk for, hvor meget sukker der er i champagnen per liter. Den tørreste champagne har slet ingen sukker i sig, mens de sødeste kan komme helt op over 50 gram per liter. Brut er et udtryk for en tør champagne, der ikke må indeholde mere end 15 gram per liter. Indenfor betegnelsen brut kan der således sagtens være mange forskellige mærker med champagne lavet på forskellige druer og fra forskellige steder i Nordfrankrig.
Find den rigtige Brut
Som sagt kan det være en jungle at komme igennem, hvis man er på udkig efter en særligt god champagne. Og som også før nævnt findes der under betegnelsen brut et utal af muligheder, der endnu varierer i kvalitet, smag og pris. Derfor er en søgen efter en champagne ikke så meget mere simplificeret af, at man har indskrænket sit søgefelt til brut champagne. Under Brut findes der nemlig også to underkategorier, som er ”Extra brut”, hvor der ikke må være mere end 6 gram sukker per liter og så ”Brut nature”, som ikke må indeholde noget sukker overhovedet og derved er den tørreste, man kan få. Derfor er det vigtigt at se godt efter i butikken, så man ikke kommer hjem med noget forkert. Man kan med fordel spørge om råd i vinafdelingen, hvor en, der kender noget til området, kan hjælpe en med at finde frem til den rigtige Brut champagne. Der er også mange gode råd og anbefalinger at hente på nettet.
Brut til maden
En tør champagne som Brut er i særdeleshed velegnet til at blive nydt alene som en aperitif eller velkomstdrink til et større arrangement, hvor den også er mest populær. Men en Brut er også udmærket til en lettere fiskeforret eller til klassikeren, hvor man spiser jordbær med champagne til. En Brut går dog ikke alt for godt som dessertvin eller til kransekagen nytårsaften, da den her kommer til at fremstå meget tynd og sur. Her bør man altså gå efter en sødere og kraftig champagne frem for en Brut.